Overnatning i Sydfrankrig, Antibes

Jeg har besluttet, at dele vores overnatnings oplevelser med alle Jer, der besøger min blog. Det giver forhåbentlig inspiration til, at benytte de steder vi holder af i Frankrig. Jeg vil som det første omtale, et nyt bekendtskab i Antibes, der ligger ca. 10 km fra Nice og lufthavnen. Her driver Isabelle og Franck Sanchis et lille B&B kaldet La Bastide de la Brague. Bygningerne er næsten nyopførte og derfor er både værelser og badeværelser i meget høj standard.

Vi fik hver dag en meget fin morgenmad med kaffe/the, juice, yougurt, flere forskellige brød og nogle helt fantastiske croisant. Hver dag blev vores værelse gjort rent. Badeværelset var tip top med seperat toilet. Vi havde bestilt værelse nr. 1 som havde en helt fantastisk terrasse, som det fremgår af billedet. Til huset hører en dejlig have med udendørs overdækkede spisepladser. På kølige aftener kan der spises indendøre. Det er ikke hver dag man kan få aftensmad, det afhænger af hvor mange der ønsker dette. Franck laver nogle skønne retter. Prisen er 29 euro pr. person for en 3 retters menu med vin.

Vi overnattede for 120 euro pr. døgn. Denne pris var i april måned. Det er dyrere i højsæsonen. Et rigtig dejligt og centralt sted for at besøge de mange spænende små og store byer i nærheden med Cannes og Nice som højdepunkterne. Se mere på www.bbchambreantibes.com

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.