Finca Villacreces 2006, Ribera del Duero

Ved en vinsmagning for nogle medlemmer af Vinfællesskabet, smagte vi også Finca Villacreces, som er konventionelt dyrket, men kun indeholder 51 mg svovl pr. liter. Hoveddruen i denne vin er Trempranillo med 86 % og Cabernet Sauvignon 10 %. Vinen er afrundet med 4 % Merlot.

Hvem har så fundet på denne for området specielle druesammensætning. Det er såment Peter Sisseck, der designede denne vin til Finca Villacreces som tak for, at han måtte producere sin første Pingus på Villacreces produktionsanlæg.

Villacreces har fortsat produktionen, af denne fantastiske vin som i alle årene har fået over 90 point af Parker.

Ved smagningen den 20. november fik vi en overdådig duft af trøfler, chokolade og mørk frugt, med en smag der på alle måder levede op til duften. Drik den nu eller gem den i mange år og få en endnu større oplevelse.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.