Chateauneuf-du-Pape, Domaine de la Ronciere

Domaine de la Ronciere har et vinudsalg på Rue de la Republique i Chateauneuf-du-Pape.  Domainet ejes af Jean Louis Canto, der overtog det i 1979 fra faderen Louis Canto, der var spansk indvandrer. Familiens søn Geoffrey kom med i ejerskabet i 2002. Domainet er begyndt omlægning til økologisk drift i 2010. 

Jeg har i de sidste 3 år smagt på vinene og fundet dem ok, men ikke outstanding. Det ændrede sig i år, da jeg smagte Louis Geoffrey 2009. Her var en særdeles god Chateauneuf-du-Pape, især til prisen på en flaske. Det er en sort, voldsom vin med masser af frugt og god syre. Den er lagret i 1 år hvor 80 % er lagret i ståltanke og 20 % i egefade. Det er en holdbar vin som kan gemmes i op til 15 år fra produktionsåret. Vinen har vundet adskellig priser, og Parker har i 2010 givet den 92 point.

På billedet er det Geoffrey Canto, som har været med til at løfte kvaliteten af vinen fra Domainet.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.