Vinfællesskabets Klub

I går mandag holdt vi det første møde i Vinfællesskabets Klub, der er en vinklub som mødes og smager vin 4 gange i løbet af vinteren. Klubben har 39 medlemmer, som til det første møde smagte 6 vine.

For at fejre starten af Vinklubben smagte vi Cremant de Luxembourg, som virkelig faldt i deltagernes smag.

Herefter fik vi en Sablet Blanc 2010, der var lidt for varm, men ellers levede godt op til sit ry.

Gigondas 2009 fra Domaine de Piaugier er en meget kraftig vin som godt må ligge i nogle år før den drikkes.

L´Infante 2009 fra Domaine Ruffinatto var som sædvanlig lettere og mere frugtagtig end Gigondas.

Reserve du Maude 2007 blev aftenens kalrt bedste vin, også i det efterfølgende salg.

Chateauneuf du Pape 2009 fra Mas de Boislauzon var topskoren hos en del deltagere, men her er prisen også næsten dobbelt op i forhold til Maude.

Vi sluttede en særdeles hyggelig aften med en lækker 3 retters menu, som Restaurant Nytorv 2, Slagelse skal have megen ros for. I det hele taget fungerede alt perfekt fra Restaurantens side.

Vi glæder os allerede til næste møde den 23. januar 2012.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.