Domaine Borie de Maurel, Minervois

Den smukke nat har skiftet etiket fra 2007 til 2008, men det er stadigvæk en stor vin fra den kompromisløse Michel Escande. Han har en brændende passion for at vise verden hvad Minervois området formår, nemlig at lave store vine. Minervois er et område i Roussillon tæt på den spanske grænse. 

Hvad kan denne dedikerede vinavler så frembringe. Ja Denne Belle du Nuit, som jeg har fået som gave, var en stor positiv overraskelse. Det var en stor vin med duft af hvide trøfler og en meget krydret, koncentret og fed vin, som er det bedste jeg har smagt fra dette område af Frankrig. Vinen kan ligge i mange år og vil helt sikkert udvikle sig yderligere. Vinen kan sammenlignes med rigtig gode Chateauneuf du Pape vine. Det er ikke underligt, at den serveres på nogle af de bedste Michelin restauranter i Paris.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.