Vinsmagning i Bordeaux by

Hvis man kommer på besøg i Bordeaux og ikke har mulighed for at besøge slotte som vi gjorde på vores tur, er der så nogle smagemuligheder. Ja i pricippet mange hundrede vinbarer og vinrestauranter med et meget varieret udvalg. Skal man smage de store vine så er der også nogle forskellige muligheder. Vi besøgte følgende:

Vinbutikken i 4 etager med 500 forskellige bordeaux vin på hylderne var et imponerende syn. Bevæg dig op ad den runde trappe og lad dig forføre af de mange kendte og ukendte Bordeaux vine. Hvis du vil vide mere om vinene end du kan læse dig til, så spørg blot personalet. Men afsæt god tid for der er meget at se på. Butikken ligger på hjørnet af Place de la Comedie og Allees de Tourny.

Har du også lyst til at smage Bordeaux er der 2 steder jeg vil anbefale. Første Maison du Vin de Bordeaux, der ligger i det spidse hus overfor teateret på Angle Allees de Tourny. Her har man specielt udvalgte Bordeaux vine fra alle hjørne af området til at repræsentere det bedste fra hver kommune. Her er vine i alle prisklasser og kvaliteter.

Drømmer du om at smage nogle af de 50 største og dyreste Bordeaux vine kan det også lade sig gøre. Prøv at gå ind i Max Bordeaux, der ligger på cours de L´Intendance nr. 14. Her kan du købe et kreditkort og hæve dig et glas vin. Priserne går fra 5 euro til 35 euro pr. glas og de er ikke store, men til gengæld kan du for en overkommelig pris smage Latour, Ausone, Cheval Bland, Yquem, Lafit Rothschild og alle de andre Grand cru classe.

Hermed slutter beretningen om en herlig uge i Bordeaux.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.