Castel Fossibus, Domaine Ollier-Taillefer

Besøget hos Domaine Ollier-Taillefer var en stor smagsoplevelse, men at stå ude i bjergene hvor Domainets vinmarker ligger, det var nok den mest storslåede oplevelse på indkøbsturen i 2011. Markerne lå højt med vid udsigt til Pyernærene. Her var ingen huse og ingen biler kun vilde asparges i massevis. Som Francoise sagde, så kom den økologiske dyrkning af sig selv, for her var ingen forurening af nogen art. Vi var helt overvældet af denne gavmildhed fra naturens side.

Vi fik en smagning af samtlige vine fra rose over hvid til “Grande Reserve” og” Castel Fossibus” for at slutte af med en god Brandy Fine “Faugeres”. Og så var der lige en smagning af noget jeg aldrig havede smagt før, nemlig en sød rose lavet udelukkende på Grenache druen. Francoise understregede, at hun ikke eksporterer denne vin, som kun bliver solgt lokalt. Så vil du have denne smagsoplevelse, må du til Faugeres, men alene naturen er en køretur værd op til Fos, hvis du alligevel er i området.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.