Vinsmagning hos Greve Vinkompagni

Lørdag den 5. april 2014 holdt Greve Vinkompagni åbent hus med fri vinsmagning. Vinfællesskabet var repræsenteret med 6 vine. En af vinene var den nye Rosé 2013 fra Domaine de Lagoy i Alpilles, der ligger tæt på byen Saint-Rémy en Provence.

De besøgende tog rigtig godt i mod denne meget lækre Rosé , der dufter og smager af sommer med noter af fersken, jordbær og æble.

En anden af Vinfællesskabets salgs hit er Louis Geoffrey 2010 fra Domaine de la Ronciere i Chateauneuf-du-Pape. Stort set alle der smagte denne fantastiske Chateauneuf-du-Pape tog en eller to flasker med hjem. Den koster heller ikke mere end husets vin på restaurant.

Den hvide vin fra Chateau de la Verrerie fik også sine tilhængere, da den blev præsenteret for første gang hos Greve Vinkompagni. Det er en vin der vil stå rigtig godt til sommerens lette retter.

Det kan meget anbefales at besøge Henrik og Jacob i deres flotte butik i Greve, hvor der er vin i alle prisklasser og for enhver smag.

Dette indlæg blev udgivet i Carstens Blog. Bogmærk permalinket.